Mads Emil Hovard Hansen

Den ene part af forsangerduen i FestFabrikken består af Mads Emil Hovard Hansen der med hans musikalske overskud og sprøde stemme garanterer festlig stemning fra scenefronten. Det ses også, at han griber den akustiske guitar eller tamburinen for at sætte prikken over i’et. Mads Emil har spillet musik med stor passion siden 5. klasse og har efterhånden været omkring de fleste instrumenter, men sangstemmen er dog hans helt store passion. Hvis du er heldig, kan det være, at hans smurte salsahofter og Helmig-moves viser sig frem under aftenens musik.

Julius Severin Høj Pedersen

Julius Severin Høj Pedersen er guitarrist i FestFabrikken. Han interesser sig meget for alle aspekterne i musikken, og bruger al sin tid på enten guitaren, i studiet, eller på at finde inspiration fra andre musikere. Han har været på turné med den legendariske Bo Stief i 4 år, og spillet med musikere som poul Halberg og Hans Ulrik, samt har han sit eget originale band LIGHTS, der blandt andet har spillet på spot festival, og varmet op for det store danske band Barselona.

Robert Udbye

Robert Udbye er bassist i festfabrikken.
Hvis man leder efter fremragende bassister i Midtjylland, kan man ikke komme udenom Robert.
Robert er en eftertragtet bassist, som også spiller i flere andre projekter, grundet hans erfaring og professionelle tilgang til at være livemusiker
Det er altid en fest når Robert spiller de dybe toner i festfabrikken.

Gustav Andreasen

Gustav Andreasen er trommeslager i FestFabrikken. Gustav er noget for sig - Han har bl.a. udmærket sig ved at komme ind på MGK, allerede som 15årig. Han har spillet på alle de fede scener som eks.v Jyske Bank Boxen flere gange. Hans trommespil og produktioner er velkendt og velset blandt både store danske- og udlandske artister. Med andre ord, Gustav får hofterne til at svinge med hans rytmer, når FestFabrikkens cirkus spiller landet tyndt.

Jeppe Storbjerg Larsen

Jeppe er pianist i FestFabrikken. Han kan spille på klaverets samtlige 88 tangenter og har de hurtigste fingere på heden. Han har stor forståelse for harmoniseringer og små lækre licks på klaveret, hvilket er med til at få FestFabrikkens samlede klang til at skille sig ud fra konkurrenterne. Han er musikalsk overlegen og spiller med et overskud, som bedst kan samlingens med Jonas Vingegaard i bjergene. Med hans røde hår og smil charmerer han sig ind på enhver. 

Pernille Hansen

Pernille er den kvindelige del af FestFabrikkens forsangerpar. Hun er en stærk kvinde, som synger som en gudinde. Hun har et register, der gør at hun kan ramme samtlige toner. Hun har sunget i hele Jylland og er for tiden med Tina Wiberg rundt, hvor hun synger kor. Hun er bandets mest velklædte medlem og derudover er rytme faktisk også en del af hendes dna-strenge.

Om os

FestFabrikken er et festband bestående af fem drenge og en tøs. De spiller ugentligt i Herning, hvor fem ud af bandets seks medlemmer også har gået på Gymnasiet. Herigennem kender de hinanden og kom idéen til et festband, hvor numrene udelukket skulle være covernumre, da det kunne give den bedste oplevelse for publikum, fordi de kun hører sange de kender. Alle seks er uddannet med musikstudieretning på STX og har dyrket deres passion på gymnasiet.

Musikerne har mange års erfaringer med at performe, og performe inden for mange forskellige gerne. Dette giver et meget bredt repertoire, hvilket gør det muligt for enhver at bestille dem til deres næste arrangement. Bandet blev samlet i januar 2022, hvor kalenderen siden har været fyldt med bryllupper, studentergilder, efterskolefester, firmaarrangementer, jubilærer mm.    

FestFabrikken tilbyder forskellige pakkeløsninger, så du får præcis den fest du drømmer om. De tre pakker hedder: Dinner, FestFabrikken Original og FestFabrikken Deluxe. Klik på ikonet herunder og læs mere om pakkeløsningerne

Det er tydeligt at FestFabrikken har et sundt og godt forhold til hinanden. Det giver et tydeligt aftryk på deres levering af musikken med stort overskud og livsbekræftende energi. I et samspil mellem det høje musikalske niveau og glæden ved musikken, leveres der en oplevelse, mere end musik. 

Der er ikke andet end at sige; Ungdommen spiller op til dans og giver din fest glans.